fbpx

Copenhagen 2021 – Del 2

Foto: Peter Bærendsen

I 2021 skal København være vært for Copenhagen 2021, som er en kombination af LGBT-eventet WorldPride og sportsstævnet EuroGames. Vi har taget en snak med Lars Christian Østergreen, CEO for Happy Copenhagen, som er gruppen, der står bag planlægningen af eventet.

Lars Christian Østergreen

I første del af vores Copenhagen 2021-indlæg fortalte Lars om opstartsprocessen, om selve kombinationen af WorldPride og Eurogames, og om biddingen på disse to seperate events.

Har du ikke læst del 1, finder du den her.

I denne anden halvdel af artiklen kan du læse meget mere om finansieringen af projektet og udvidelsen til Malmø, og desuden om hvad det egentlig giver til København som by. Du kan også få mere indblik i det sportslige aspekt – særligt i forhold til samarbejdet med Pan Idræt. Og så giver Lars gode råd med på vejen til dem, der selv overvejer at blive en del af et projekt som dette.

Inden Lars blev ansat som direktør for Happy Copenhagen, arbejdede han som kontorchef for Københavns Kommune, hvor han sad med økonomi og HR. Da stillingen som sekretariatchef blev slået op for omkring to år siden, søgte Lars den med tanken om, at,

“Det her var et event, jeg skulle være med i.”

På Happy Copenhagen sad der, på dette tidspunkt allerede en Political Liason Officer, Lars Henriksen, som stod for finansiering og budansøgninger til de offentlige instanser. Siden hen er Martin Xaver Dover blevet ansat som Communications Officer og senest Kristina Angelo som Chief Financial Officer. Dette lille, men stærke team, er sammensat på baggrund af organisationens ambition om projektets størrelsesorden og de dertilhørende budgetter:

“Det har været en organisation, som rigtig meget byggede på, at vi skulle skrive de her bud, og vi skulle kommunikere stærkt og vi skulle have finansieringen på plads.”

I denne del af planlægningsprocessen har Happy Copenhagen været i budgetforhandlinger med Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Malmø Stadt. Men den finansielle støtte fra disse instanser er dog ikke nok til at dække alle udgifterne for Copenhagen 2021 – hvis altså ambitionerne om godt og vel 750.000 deltagere skal indfries:

“Vi er nødt til at skulle oppe os på fundraising for eksempel, og vi er også nødt til at skulle have nogle eventplanlæggere ind i forhold til de forskellige grene af projektet, for at kunne lave det her kæmpe program. For det bliver et kæmpe program, og vi har ikke ressourcer til at løfte det med dem, der sidder her nu.”

Malmø som samarbejdspartner og det gode image

   
Indtil videre er Copenhagen 2021 altså finansieret af kommunerne København, Roskilde, Frederiksberg, og som sagt også af Region Hovedstaden og af Malmø Kommune. Og netop denne inkorporering af byen på den anden side af Sundet har givet rigtig god mening for Lars og resten af organisationen.

Der er nemlig allerede et godt samarbejde mellem Copenhagen Pride og Malmø Pride, og det her er derfor en fed mulighed for at lave et event på tværs af hele regionen – hvilket ikke er set før. Det går desuden også godt i spænd med det igangværende Greater Copenhagen-samarbejde, som politikerne har meget fokus på:

“Det synes vi bare, at det her projekt byder rigtig godt ind til, og det er en mulighed at kunne ligge noget her på begge sider, og skabe et federe og større event samlet set.”

Lars fortæller, at Malmø er rigtig gode til at bakke op om projektet – også finansielt. Copenhagen 2021 kommer derfor til at køre sideløbende med Malmø Pride, som vil ligge cirka midt i den ti-dages periode, som WorldPride forventes at løbe henover.

“Så vil der være kulturevents og koncerter og alt muligt på begge sider de ti dage. Der vil også være sport i Malmø. Malmø er rigtig god på nogle af de der vintersports, og e-sport er de også super dygtige til, så det vil være oplagt at ligge derovre.”

Men hvad er det egentlig, at Malmø – og særligt København – får ud af at finansiere et event som dette?

Først og fremmest giver det en stor økonomisk indtjening til København som by og til kommunen. Under Copenhagen 2021 vil der nemlig være forhøjede indtægter til butikker, hoteller, og lignende. Det er derfor en god businesscase. Men det giver også København et godt image udadtil:

“Omvendt er det jo også med til at sætte fokus på København som den her rummelige storby, som vi gerne vil bo i alle sammen. At der er plads til, at du kan være den, du er, og der er plads til, at byen åbner op og laver nogle fede events på steder, hvor man måske ikke lige havde regnet med, at der ville være events. [..] At vi lever i en by, som lever. Og det vil København gerne, og det tror jeg er vigtigt.”

Pan Idræt – åbenhed og professionalisme

   
I forbindelse med den her inddragelse af et LGBT-fokuseret idrætsstævne forklarer Lars om samarbejdet med Pan Idræt og deres idé med at kombinere EuroGames med WorldPride.

Pan Idræt har gode erfaringer med afholdelsen af en sportsbegivenhed som denne, da de var meget involverede i World OutGames i 2009. Ganske vist var det idrætsstævne ikke lige så stort, men det er nogenlunde samme koncept. Fra denne afholdelse har de videreført erfaringen om, at man er nødt til at lave partnerskaber med mange sportsforeninger – ikke kun LGBT-foreninger – for at få sådan et event til at fungere. Til dette kommer Lars med en ganske fornuftig pointe:

“Det tror jeg på en eller anden måde gav en åbenhed begge veje. Det var nemmere at gå ud og spille en fodboldkamp bagefter – også med bøsserne. De var sgu ikke så farlige, de vil det samme, de er lige så professionelle. Det er sgu egentlig nogle fede, helt almindelige mennesker ligesom alle andre. […] Jeg tror, at det giver en åbenhed og forståelse hele vejen rundt.”

LGBT-foreningernes samarbejde med de ikke-LGBT-fokuserede klubber betyder også, at de får noget erfaring, som gør dem mere profesionelle, og de får muligheder for at give deres medlemmer en god oplevelse.Desuden sender det også et signal om åbenhed hos de ikke-LGBT-fokuserede foreninger. På den måde har det været meget givende for begge parter, og går godt i tråd med DBU og Spillerforeningens antihomofobi-kampagne sidste år, som rykkede en del på holdningen til LGBT-sportsstjerner:

“Jeg tror, det gør, at der altså sidder nogle unge mennesker rundt omkring, hvor det måske bliver lidt nemmere faktisk at indrømme, at du måske er homoseksuel eller biseksuel eller transkønnet – fordi det ikke er farligt, og der er nogle forbilleder, som tør at stå frem.”

Lars kommenterer her også på, hvor tankevækkende han finder det, at der ikke er nogle danske, mandlige, professionelle fodboldspillere, der er homoseksuelle:

“Det er der nok, det er bare ikke noget, du siger noget om. Måske det her kan gøre, at det bliver okay, for det er i princippet skide ligemeget, hvem det er, du deler seng og morgenbord med om søndagen – bare du er god til at spille fodbold.”

Dette er blandt andet grunden til, at har det været et vigtigt punkt på Happy Copenhagens dagsorden at få etableret en konference, som sætter fokus på denne problematik. Pan Idræt har samarbejdet med DBU og Spillerforeningen om ovennævnte kampagne, og har derfor også set denne konference som en vigtig prioritet.

I planlægningen af EuroGames-delen af Copenhagen 2021 handler det altså meget om at trække på erfaringen hos Pan Idræt, og Happy Copenhagen benytter LGBT-foreningens viden omkring afholdelse af sportsevents: De har lavet en del stævner; har som sagt været meget indvolverede i World OutGames; og har haft deres eget PanGames og andre små sportsbegivenheder. Desuden er de til dagligt en idrætsforening med 25 sportsgrene og cirka 1000 udøvende.

“Vi er slet ikke på bar bund. Og det var også derfor, at der ikke er kommet andre konkurrenter: fordi Pan Idræt er rigtig dygtige til det. […] De har viden i organisationen, de ved, hvordan man gør.”

For at fremme denne del af det organisatoriske arbejde skal Happy Copenhagen derfor også snart have fat i en sportschef.

Gode råd fra direktøren

   
Afslutningsvis på interviewet med Lars Christian Østergreen kom vi lidt ind på, hvad han har gjort sig af tanker som direktør for Happy Copenhagen og frontmand på et event som dette. Og dertil om han har nogle gode råd eller erfaringer, man kan tage med sig videre. For umiddelbart er der mange faldgruber og meget, der kan gå galt, og det kan derfor være meget skræmmende at kaste sig ud i.
Så hvad skal man egentlig sætte sig selv op til? Og hvad er vigtigt at have for øje?

Som nævnt i starten af artiklen, så søgte Lars stillingen, fordi det her var et event, han gerne ville være med til at lave. Men hvad tænkte han, da han søgte stillingen? Hvad var det, der drev ham? Det fortæller han lidt om her:

“Altså, først og fremmest er det jo ikke noget, man bliver rig på. Så du skal ikke gøre det for pengenes skyld. Du skal gøre det, fordi du kan se, at du kan gøre en forskel. Og du skal gøre det, fordi det er et event, du synes er fedt. Det er ikke 37 timer, du arbejder, altså du skal virkelig brænde for det.”

Lars pointerer, at det selvfølgelig er langt mere end 37 timer på ugentlig basis, så det fylder endnu mere end en ordinær fuldtidsstilling.
Han fortsætter:

“Du skal kunne se en forskel i det, du gør. Det skal gøre noget for nogen. Og så er det lidt lige meget, om det er en WorldPride eller om det er en almindelig stor festival eller hvad det er. Det skal give folk noget, når de går derfra. Og du skal føle, at du bidrager til at give folk den oplevelse.”

Og den her følelse skal kunne bære dig et godt stykke af vejen, for det er altså hårdt arbejde:

“Det bliver også mindre sjovt, fordi du er også nødt til at træffe nogle hårde beslutninger ind imellem. Det er ikke bare en walk-in-the-park at lave et event. Det er blod, sved og tårer – og så forhåbentlig en masse sjove oplevelser også. […] Og så tror jeg bare, at man skal turde at kaste sig ud i det. Gå lidt ud på dybt vand, det er meget sundt – og man kan godt sove om natten alligevel.”

Overvejer du at søge en stilling i stil med Lars’, så hav for øje at din værktøjskasse og professionelle baggrund vægter højere end din personlige viden om det, du vælger at involvere dig i:

“Jeg synes, det er ret vigtigt, at man ikke nødvendigvis behøver at være LGBT-person for at hoppe ind i sådan et stævne, som det her, eller involvere sig i sådan et projekt, som det her. Hvis man tør at springe ud på noget dybt vandt, så får man bare et rigtig fedt arbejdsliv og kommer til at gøre en forskel. Se lidt ud over egen næsetip og kast dig ud i noget, som du måske ikke nødvendigvis kender, men hvor du kommer med nogle redskaber, som bare er rigtig, rigtig vigtige at sætte i spil. Så kan det blive godt. Altså, da jeg startede, anede jeg jo ikke en dyt om hverken Pride eller sport. Men jeg havde en redskabskasse med, der hed ‘Administration og Økonomistyring’, og man kan lynhurtigt lære et helt nyt område at kende, bare man har værktøjet i orden.”


Med disse ord afrunder vi vores mini-blogserie om Copenhagen 2021. Har du stadig ikke fået læst den første del, så gør det her.

 

Skrevet af Martin Rahbek

 

Vil du vide mere om planlægning og eksekvering af events? Læs mere om Innovative Event Management her.