På forløbet Innovative Event Management giver vi dig brugbar viden og unikke værktøjer, så du kan blive klar til en fremtid inden for eventbranchen. På forløbet vil du modtage undervisning fra kompetente fagfolk, der alle har stor erfaring og arbejder i branchen til dagligt. Du kommer undervejs til at bruge din nye viden i relevant casearbejde, så du også lærer, hvordan værktøjerne fungerer i praksis.
Når forløbet er slut, har du tilegnet dig en gennemarbejdet forståelse af de processer, man skal igennem, når man udvikler, planlægger og afvikler et event. Du får desuden forbedret dine kompetencer, højnet dine job- og uddannelsesmuligheder samt udvidet dit netværk med andre ligesindede, der brænder for at skabe spændende events.
Det første modul er et udviklende og begivenhedsrigt modul, hvor du møder dine medkursister for allerførste gang. Vi vil se nærmere på eventbranchen som helhed og herunder give dig overblik over branchens forskellige aktører. Du vil desuden blive introduceret til hele kursusforløbet og få styrket din netværksforståelse gennem pitching og andre netværksbaserede værktøjer.
På dette modul får du redskaber til koncept- og ideudvikling, der vil styrke arbejdsprocessen, når der skal skabes nye events. Du bliver sat ind i metoder til at kunne forholde dig kritisk til dine egne ideer, så du derved sikrer, at de er værdiskabende; både økonomisk og kulturelt. Sammen med dine medkursister indgår du i en proces, hvor i sammen former jeres ideer til én konkret løsning. Her vil du yderligere blive præsenteret for nyttige værktøjer til at udforme og præsentere et koncept for andre så konkret og simpelt som muligt.
I et projektarbejde, hvor mange parter er involveret, er det helt essentielt, at der udarbejdes en detaljeret plan over projektets forløb, udvikling og eksekvering. I dette modul vil vi arbejde med projektledelsesværktøjer, der kan anvendes til udvikling og eksekvering af events. Med undervisning i ledelsesteori, projektplanlægning og interessentanalyse vil du blive klogere på, hvordan man leder et reelt event ved at kunne benytte teorierne i praksis.
Hvis dit koncept skal kunne overleve, er det vigtigt at have godt styr på økonomien. På dette modul bliver du præsenteret for essentielle værktøjer og modeller, der i praksis kan hjælpe dig i mål med dine event-ideer. Vi vil gå i dybden med udviklingen og optimeringen af eventets forretningsmodel, så du derved sikrer, at konceptet er realistisk og rentabelt.
Events koster penge, hvilket ikke nødvendigvis er noget man har, når man starter med at ide- og konceptudvikle. I dette modul vil du få indsigt i, hvordan man økonomisk kan nå i mål med sine koncepter. Du vil blive præsenteret for vigtige redskaber til at søge sponsorater og andre former for fundraising, så du kan sætte økonomiske målsætninger for dine events og sikrer deres fremtid.
På dette modul vil der være fokus på, hvordan du markedsfører dit event ud fra relevante kommunikationsmodeller. Du vil blive undervist i betydningen af god markedsføring for et event og metoderne til at gribe det hele an; herunder viden om eksempelvis udformningen af kommunikations- og markedsføringsplaner, målgruppesegmentering, positionering, branding og medievalg.
Du skal ansøge om en plads på Innovative Event management, hvis du brænder for at udvikle events og er ambitiøs omkring en karriere i branchen. Du møder ligesindede, der ligesom dig drømmer om at arbejde med events, og du udvider dit netværk med erfarne branchefolk, hvis mål er at give dig give værktøjer og gode råd med på vejen mod drømmen.
På Innovative Event Management ønsker vi at sammensætte et hold af motiverede deltagere. Vi lægger vægt på, at du har lysten og drivkraften til at engagere dig i vores undervisning. Det er ikke et krav, at du har tidligere erfaring fra branchen – vi hjælper dig på det stadie, du lige nu befinder dig på.
Du modtager et kursusbevis når du har gennemført forløbet, som bevis for dine opnåede kompetencer indenfor feltet til brug i forbindelse med dit cv.
Derudover får du adgang til vores lukkede netværksgruppe for tidligere kursister og branchefolk, hvor du kan holde dit netværk ved lige.
“Jeg vil bestemt anbefale kurset til andre, som overvejer en karriere indenfor event management. Som kursist får du en grundig gennemgang af de forskellige aspekter, som udgør dét, at koordinere og afvikle et event."
Helene Palle - ★★★★★
“Virkelig spændende kursus med inspirerende og motiverende undervisere og deltagere. Går fra kurset med hænderne over hovedet og fyldt med energi og gå-på-mod! Kan kun anbefale dette kursus”
Sandra Kristholm - ★★★★★
“Jeg syntes helt klart at forløbet har været alle pengene værd! Det har været et super fedt kursus! Tak!”
Maya Larsen - ★★★★★
"Jeg kan varmt anbefale Innovative Event Management til andre, både grønne som erfarende, da det er et værktøjsgivende og netværksdannende intense par måneder”
Mads Wachmann - ★★★★★
”Det var dejligt konkret og organiseret med et tema eller emne per modul, der blev gennemgået, og som vi arbejdede med i grupper. Dejligt med “praktisk” arbejde på den måde, og god mulighed for at spare med andre og udvikle ideer”
Maj Helweg Mørk - ★★★★★
”Det har været fedt at få nogle konkrete metoder, til hvad jeg ellers har gjort intuitivt. Har helt klart lært noget nyt. Det har været super spændende!”
Stine Liebman - ★★★★★
“Hele forløbet har været meget givende og motiverede. Super gode undervisere, som kommer med et enormt engagement"
Mette Høgh Jensen - ★★★★★