Project Manager på ELLE Style Awards: En projektplan må aldrig blive en spændetrøje

Hvert år hyldes den danske modebranche til modefesten ELLE Style Awards. Bag eventet står Aller Media, som er Nordens største udgiver af uge- og månedsblade. 

Vi har taget en snak med Christina Følsgaard, tidligere project manager hos Aller Media og project manager på blandt andet ELLE Style Awards.

At få det hele til at gå op i en højere enhed

ELLE Style Award afholdes i år for sjette gang i træk. Hvert år samles eventet den danske modebranche for at hylde branchen og de aktører der hver dag arbejde benhårdt for at at sætte Danmark på det internationale verdenskort, som en af de førende modenationer. Men hvad er det der går netop dette event specielt? Ifølge Christina er ELLE Style Awards er et specielt event, fordi det rummer enormt mange forskellige aktører og samarbejdspartnere: “Eventet bliver skabt i samarbejde med Aller Event, ELLE-redaktionen, produktionsselskab, broadcaster, sponsorer og kreative konsulenter” fortæller hun. Arbejdet som projektleder kræver derfor at du holder tungen lige i munden: “Du er virkelig i orkanens øje, og særligt op til eventet, er der virkelig tryk på. så mit arbejde handler i høj grad om at sikre, at alle parter har den information, de skal bruge, for at komme i mål med deres del af eventet – og i sidste ende sikre, at det hele går op i en højere enhed. Vi arbejder med ELLE Style Awards hele året rundt, og allerede nu, hvor vi er kommet om på den anden side af dette års event, er næste på tapetet.”

Et event er aldrig færdigt, det er altid på vej et sted hen

At arbejde med events er noget som stille har sneget sig ind i Christinas liv. De første events, hun var en del af var Pecha Kucha, som er et præsentationsformat, særligt for kreative idéer, hvor et antal kreative deltagere præsenterer deres arbejde, idéer og visioner i 20 elementer, der vises i præcis 20 sekunder. “Jeg elskede den ånd og lyst til at dele erfaringer, der prægede disse aftener.” fortæller Christina Følsgaard. “Også i gruppen af afviklere var der en super holdfølelse, som jeg synes var fantastisk. Det er stadig noget af det, som jeg elsker ved at lave events. Det kræver, at folk virkelig rykker, men man har samtidig en følelse af, at man skaber noget meget konkret og værdifuldt sammen.”

For Christina er motivationen for at arbejde med events at man altid kan blive ved med at forme og videreudvikle arbejdet: “Det giver plads til entreprenøren og kreativitet – det er fedt! Lige så meget som jeg elsker at putte ting i et excelark, elsker jeg at kaste det op i luften igen – se nye muligheder og vende tingene på hovedet. I min verden er et event aldrig færdigt, det er altid på vej et sted hen.”

Som eventkoordinator, projektleder eller manager, har du mange brancher, du kan operere i. Christina er selv er landet i modebranchen, da hendes interesse altid har været interesseret i design og kreative udtryksformer. Dog føler hun ikke selv, at hendes arbejde knytter sig til mode, men at det i højere grad handler om at forstå brandets identitet og kommunikere med det: “Når jeg søger assistenter, så gør jeg også meget ud af at kommunikere, at dette job ikke handler om mode. Så snart du nævner ELLE Style Awards, så har du 50 ansøgere, der egentlig drømmer om at være moderedaktører, og så bliver de altså slemt skuffede.”

“Som projektledere er vi vildt gode til at lægge ting i skemaer, men vi skal passe på, at det ikke kommer til at afholde os fra at tænke processer eller events på nye måder – en projektplan må aldrig blive en spændetrøje.”

Vil du vide mere om ELLE Style Award? Læs mere på www.elle.dk/elle-style-awards

Note: Christina Følsgaard arbejder ikke længere for Aller Media, men arbejder nu som freelance Project Management for hendes egen virksomhed Christina Følsgaard

Drømmer du om at arbejde som projektleder på store events? Læs mere på www.innovativeevent.dk