09 maj Roskilde backstage: Mikkel Sander, Sustainability Manager, del 2: Mere end 100 forskellige madboder og over 1 million måltider

Foto: Thomas Kjær

Vi går i en artikelserie bag om Roskilde Festival sammen med Sustainability Manager Mikkel Sander for at blive klogere på festivalens store arbejde med miljømæssig bæredygtighed. Serien er delt op i tre, og anden del handler om festivalens ambitiøse økologiske visioner. 

“Det første skridt tog vi for mere end 10 år siden, for da gik vi ind og lavede en aftale med Naturmælk om, at de skulle være totalleverandør på alle mejerivarer på festivalen” – Mikkel Sander, Sustainability Manager

Når omkring 130.000 festglade mennesker hver sommer flytter ind på en vis højtelsket dyrskueplads i Roskilde, udgør de for en uge indbyggerne i, hvad der forvandles til Danmarks fjerdestørste by målt på indbyggertal. Som hos ledelsen i enhver anden by er der et hav af drift og organisering at tage sig af, når man ønsker sine indbyggere det bedste, og det er nok de færreste, der overhovedet tør tænke på, hvor stort et arbejde, der må ligge bag at få stablet Nordeuropas største musik- og kulturfestival på benene.

Vi har taget en snak med en af de personer, der hver dag arbejder med at gøre en teltplads på Roskilde Festival til en af de mest attraktive adresser i Danmark. Mikkel Sander er festivalens Sustainability Manager, for lige så vel som at musikken selvfølgelig udgør en helt central del af festivalens eksistens, så har bæredygtighed også en helt speciel plads i organisationens hjerte. Ja faktisk har musikprogrammet kun ét år mere på bagen end bæredygtigheden. Allerede året efter, at Roskilde Festival i 1971 løb af stablen første gang, besluttede organisationen at gå non-profit, således at festivalen hvert år kan donere deres overskud til humanitære, kulturelle og velgørende formål.

Det er nok ikke gået mange Roskilde-gængere forbi, at festivalen, udover at støtte social bæredygtighed, også gør en dyd ud af at tænke den miljømæssige bæredygtighed ind i planlægningen af det gigantiske event. Blandt andet har festivalen udviklet en fireårig strategi, der især fokuserer på at intensivere miljøindsatsen, hvad angår affald, mad og drikke.

Det første skridt

I første del af denne artikelserie fortæller Mikkel Sander om Roskildes store arbejde med affaldshåndtering og oprydning efter festivalen, og i dette indlæg er det mad/drikke-strategien, der er i fokus.

For lige at få lidt perspektiv på, hvor stort et område mad og drikke er i afviklingen af et event som Roskilde Festival, så kan vi fortælle, at der i løbet af festivalugen bliver serveret mere end en million måltider fra de ca. 120 madboder, der er på festivalen. Hertil kan tilføjes, at boderne i 2015 blandt andet brugte i omegnen af 48.611 kilo oksekød og 46.223 kilo pommes frites/kartoffelbåde. Hvad angår drikkevarer blev der blandt andet udskænket cirka en million liter øl, og over 645.500 kopper økologisk kaffe.

Med andre ord: mad og drikke er en gigantisk del af eventet, og hvis man ønsker at gøre det så bæredygtigt som muligt, så ligger der en kæmpe gevinst i at tænke økologi ind i driften af boderne. Det er netop det, Mikkel Sander og resten af bæredygtighedstemaet gør, med en målsætning om en 90% økologisk festival, hvad angår mad og drikke. Men hvordan tager man lige hul på sådan et ambitiøst projekt?

“Det første skridt tog vi for mere end 10 år siden, for da gik vi ind og lavede en aftale med Naturmælk om, at de skulle være totalleverandør på alle mejerivarer på festivalen. Så det er nok der, at man tog det første store skridt. Og ellers så er det en proces, vi satte i gang tilbage i 2013, hvor vi lavede denne her mad/drikkevare-strategi, hvor vi sagde: nu bevæger vi os stille og roligt frem mod 90%. I 2014 meldte vi det ud til boderne og sagde, at nu skulle de forholde sig til, at der ville komme nogle krav,” fortæller Mikkel Sander.

I første omgang var kravene til boderne ikke så høje, men de blev øget år for år, og meddelelsen var, at der i 2017 skulle være 90% økologi på menukortet.

“Og det har madboderne så måtte følge. Det har de fleste heldigvis taget med oprejst pande, men specielt i starten var der da nogle, der brokkede sig og var nervøse for, hvordan de nu kunne tjene penge og for, om de overhovedet kunne få de varer og så videre. Og det har jo også været en af udfordringerne,” fortæller han.

Det tager tid – og det skal det også

Én ting er at beslutte sig for at ville tænke økologisk, noget andet er at se visionerne realiseret inden for en overskuelig tid. Mikkel Sander og resten af teamet kan sagtens se deres resultater nu, men det har krævet tålmodighed, for en økologiomlægning i Roskilde-dimensioner tager tid.

“Altså havde vi været en lillebitte festival, så kunne vi gøre det fra det ene år til det andet, men når vi har mere end 100 forskellige madboder og serverer, tror jeg, 1200 tons mad og over en million måltider, så er det noget, der tager tid, og det skal det også gøre i sådan en proces.”

Man skal nemlig tænke hele værdikæden ind i sit arbejde med en økologiomlægning af denne størrelse, påpeger Mikkel Sander, og det er blandt andet en af de ting, der tager tid.

“Altså der skal sættes flere grise ud på marken, der skal have et økologistempel, og sådan noget tager bare tid. Markedet skal også vendes til, at der pludselig er en meget stor aftager, som kun aftager i den ene uge om året, og det skal kunne planlægge efter det.”

Udover at have medregnet værdikæden, er nogle af de ting, festivalen blandt andet har gjort, at have boderne på omlægningskurser, og så har de sat konsulenter til rådighed, så ejerne af boderne har kunnet få hjælp. Derudover har de kigget på økonomien løbende, så de har kunnet se, at omlægningen holder sig inden for bodernes budgetter, så de ikke går konkurs. Yderligere har festivalen arbejdet med de mange producentled og stille og roligt fået flere og flere økologiske produkter ind. Og her er gode samarbejder et must.

“Vi har haft stor glæde af vores samarbejdspartnere, for eksempel i Naturmælk. Så når de opdager, at der mangler et økologisk mozzarellaprodukt, som kan bruges til pizzatopping for eksempel, så går de ud og finder det og tager det ind i deres produktportefølje, så vi kan have det på festivalen.”

Ét er altså at få den økologiske mozzarella i produktion, noget andet er at informere boderne om, at de fremover skal benytte det, og noget helt tredje er at holde styr på, om de over 100 boder så også i sidste ende følger festivalens økologiske retningslinjer. Hvordan gør man det?

“Alle boderne laver et regnskab efter festivalen, som både er på økonomi, men som også er på økologi. Og så får vi også oplysninger fra de samarbejdspartnere, som leverer mad ind til boderne. Der har vi fire samarbejdspartnere, som er dem, der får lov til at køre ind på pladsen med store lastbiler, for vi skal ikke have for mange lastbiler ind på pladsen. Fra dem får vi oplysninger, så vi kan krydstjekke, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem det, boderne har sagt, de har købt ind, og det de rent faktisk har købt ind. Så det er sådan, vi tjekker dem.”

Hold øje med næste og sidste artikel i denne serie, der blandt andet handler om de største udfordringer for Roskilde Festivals arbejde med bæredygtighed, de mest interessante tendenser på området og Mikkel Sanders råd til dig, der selv ønsker at arbejde med at sætte et mindre aftryk på kloden.

Skrevet af Nikoline Skaarup