fbpx

Back to Future Sounds, founder og kreativ direktør Amanda Baun: ”Jeg tror bare vi har skabertrang”

Hvad der tilbage i 2014 startede som et pladeselskab, med en vision om at skabe merværdi ud af musik, har nu udviklet sig til at blive et kreativ bureau, med fingeren på pulsen for nye tendenser og trends indenfor event og musikbranchen.

Back to Future Sounds er navnet – et navn som for mange forbinder med Robert Zemeckis’ film fra 1985, Back to the Future. Og skal vi holde på referencen, kan man da sige at BTF Sounds stifter, Amanda Baun er, som sendt ind fra fremtiden, hvor hun gang på gang med sine unikke events, er med til at gøre fremtidens tendenser til nutid.

Amanda Baun, kreativ direktør og founder af Back to Future Sounds

Tilbage til fremtiden

For Amanda, handler det om at bryde med forventningerne og træde på ukendt grund i forhold til musikbranchen. At se nærmere på hvordan man kan lege med musik i forskellige kontekster og hvordan kan man skabe anderledes oplevelser rundt om musikken

”For os er det interessant at se på, hvordan værdien af musikken ændres, i forhold til hvilken kontekst den sættes ind i.”

Derfor arbejdes der dagligt på at gå mod strømmen og finde på nye rammer for musikken, end hvad der ellers kan opleves.

”Lige fra da vi startede tænkte vi at: “Vi vil gøre tingene anderledes”. Vi mente at der skulle ske noget i forhold til, hvordan man spiller koncerter, der skal ske noget i forhold til, hvordan man fungerer som label. Vi skal ikke hele tiden står bagved og sende vores artister ud. I stedet ville vi også selv kommer frem og vise at det er os og vores artist.”

Det hele startede med musikken, som et pladeselskab for en række artister inden for den elektroniske genre. Drømmen om at skabe merværdi for musikken gennem helhedsoplevelsen, blev hurtigt en stor del af virksomhedens DNA og fra sin spæde start har Back to Future Sounds arbejdet med at skabe oplevelser, hvor kunstarter mødes og byens rum bruges på nye innovative måder.

”Vi fungerer som et pladeselskab: Vi laver distribution, PR og booker artister til showcases. Men så har vi også det kreative bureau ved siden af, hvor vi inkorporerer vores artister i vores events”

At gå mod strømmen

Det ligger i BTF Sounds DNA at gå mod strømmen. Men at være first movers, sætter også store krav til det kreative bureau:

”Vi går normalt efter at vi ikke vil holde vores events det samme sted to gange. Det er også en måde, hvorpå vi udfordrer os selv. For hver gang vi finder et nyt venue, opstår der nye udfordringer, som at de ikke har anlæg, eller toiletter. Hvis vi holdt eventet tre gange samme sted, ville det sidde lige i øjet. Men det er sådan en risiko man må tage, for at været firstmovers. Og det er også det vi går efter”

Og den filosofi har netop også været med til at bane vej for en række innovative arrangementer. Back to Future Sounds benytter unikke venues som rammen for deres musikevents, som deres Rooftop Session, hvor den urbane tagfarm Østergro udgjorde lokationen for en label-night.

”Vi tænkte et pladeselskab, der laver rooftop session? Det har man ikke set før. Så vi kom også på forsiden af Politiken og alt muligt. Det var her det gik op for os at:

“Vi har fat i et eller andet her, som folk de hungrer efter”

Helhedsoplevelsen som fokus

De har formået at dykke ned i et behov som de til at starte med, ikke var klar over var der. Men det lader til at de har fundet en god opskrift, som især også er givende for deres artister. Amanda mener selv, at det handler om at sælge artisterne som helhed

”Du husker måske ikke, at du har hørt Ida Kudo på Vega, men det gør du når du har hørt hende på en rooftop session. Der sker et eller andet med sanserne. Så det er på den måde, vi udfordrer tankegangen omkring, hvor man kan holde koncerter henne. Vi har også holdt et event i et drivhus, i en containerby ved Nørrebro st. og i et gammelt pumpehus. Skæve steder – hvor det er helheden vi tænker på.”

Virksomhedens drivkraft, kommer ofte af en trang til at skabe og træde ind på ukendte område og derfor opstår idéerne om alternative venues oftest, som en del af et behov for at prøve nye ting af

”Der er ikke noget der er umuligt – det er vores filosofi. Alt kan lade sig gøre”

Men brugen af alternative venues sætter også store krav til eventet, der skal kunne tilpasses til lokationen. Over sommeren har BTF Sounds afholdt ’torsdagschill’, på Postgrunden i København. Et midlertidig eventspace, som huser både kunstnere og kreative iværksættere

”Vi ville gerne have holdt det med livemusik faktisk, men vi måtte tilpasse os stedet. Vi besluttede i stedet at samle små kreative communities og gøre dem til en del af vores event. Det betød at vi fra gang til gang, samarbejdede med forskellige communities og på den måde blev det en ny oplevelse fra gang til gang. Vi forsøger også at udfordre vores måder at samarbejde på. Vi har derfor samarbejdet med mange forskellige brands, herunder Palmspree, VINK, Radio på Nørrebro og Girls Are Awesome. ”

Selvom eventet er tilpasset omgivelserne, er der stadig risiko for at der opstå uforudsigelige udfordringer. Som arrangører handler det så om at få det bedste ud af situationen. Som da et skybrud faldt sammen med et torsdagschill arragement:

”Vi havde et event sammen med Girls Are Awesome hvor vi havde fået fløjet en DJ ind fra Amstedam – det skulle bare gennemføres. Men selvfølgelig lover DMI skybrud – classic danish weather. Arrangementet er i gang og så pludselig står det bare ned i stænger. Vi bliver nødt til at cutte musikken og tage presenninger over gearet og jeg bare fuldstændig gennemblødt. Jeg kigger rundt på vores gæster og så råber jeg bare “SKÅL!” og alle skåler med, og så var det om at det ligesom om at det var lige meget at det regnede. Det gav en helt unik stemning. Jeg tror alle gik derfra med en følelse af at de havde været en del af noget helt specielt den dag. Det kan det ekstreme nogen gange gøre.”

See you in the future

Med en virksomhed, som bevæger sig i fremtidens tendenser og hele tiden har fingeren på pulsen, hvor drømmer man så om at være om 5-10 år?

”Jeg håber at vi får opbygget os selv som et bureau, som stadig har label delen, stadig fingeren på pulsen og leger med tankerne omkring musik. Og så tænker jeg helt klar at udlandet må meget gerne komme ind i billedet. Hvis der kommer et brand ind eller artist ind og siger at de gerne vil have noget til at ske i fx. Berlin. Jamen så gør vi det. Så er der ikke noget der stopper os.”

I kan læse mere om Back to Future Sounds her og ellers kan du se hvilke spændende projekter de har gang i på deres hjemmeside her

Skrevet af Tine Ewé Jensen

Du kan se en stemningsvideo fra deres forskellige events her:

Vil du skabe kreative events og sætte barren for eventbranchen? Læs mere om Innovative Event Management her.