Roskilde backstage: Mikkel Sander, Sustainability Manager, del 1: Den største udfordring er efterladt campingudstyr

Foto: Stiig Hougesen

Vi går bag om Roskilde Festival sammen med Sustainability Manager Mikkel Sander for at blive klogere på festivalens store arbejde med miljømæssig bæredygtighed. Serien er delt op i tre, og første del handler om det store arbejde, der ligger i at skulle håndtere oprydningen efter over 100.000 festivalgæster.

“Vi har jo stor succes med sådan et område som Clean Out Loud”, Mikkel Sander – Sustainability Manager

Når omkring 130.000 festglade mennesker hver sommer flytter ind på en vis højtelsket dyrskueplads i Roskilde, udgør de for en uge indbyggerne i, hvad der forvandles til Danmarks fjerdestørste by målt på indbyggertal. Som hos ledelsen i enhver anden by er der et hav af drift og organisering at tage sig af, når man ønsker sine indbyggere det bedste, og det er nok de færreste, der overhovedet tør tænke på, hvor stort et arbejde, der må ligge bag at få stablet Nordeuropas største musik- og kulturfestival på benene.

Vi har taget en snak med en af de personer, der hver dag arbejder med at gøre en teltplads på Roskilde Festival til en af de mest attraktive adresser i Danmark. Mikkel Sander er festivalens Sustainability Manager, for lige så vel som at musikken selvfølgelig udgør en helt central del af festivalens eksistens, så har bæredygtighed også en helt speciel plads i organisationens hjerte. Ja faktisk har musikprogrammet kun ét år mere på bagen end bæredygtigheden. Allerede året efter, at Roskilde Festival i 1971 løb af stablen første gang, besluttede organisationen at gå non-profit, således at festivalen hvert år kan donere deres overskud til humanitære, kulturelle og velgørende formål.

Det er nok ikke gået mange Roskilde-gængere forbi, at festivalen, udover at støtte social bæredygtighed, også gør en dyd ud af at tænke den miljømæssige bæredygtighed ind i planlægningen af det gigantiske event. Blandt andet har festivalen udviklet en fireårig strategi, der især fokuserer på at intensivere miljøindsatsen, hvad angår affald, mad og drikke.

“Vi har taget et greb, hvor vi går lidt mere grundigt til værks med en fireårig strategi, der dækker både den miljømæssige og den sociale bæredygtighed, hvor vi siger: hvad er det, vi vil som festival, og hvad er det langsigtede med det her arbejde,” fortæller Mikkel Sander, der leder festivalens arbejde med bæredygtighed, som også går under navnet Roskilde Social Responsibility (RSR).

Vi kan ikke gøre det uden vores deltagere

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at campingområdet på Roskilde Festival kan være et ubarmhjertigt og ganske nasty sted, når det kommer til affald, oprydning og aroma. Men trods svineriet og de uendeligt mange efterladte tundåser og tomme leverpostejsbakker ude i campingområdet, så er der også positive sider ved festivalgæsternes adfærd, når det kommer til miljøet.

“Der er faktisk mange dele af deres adfærd, der gør, at de er mere miljøvenlige, når de er på festival. De bruger meget mindre strøm, end de gør i deres hverdag, og de bruger meget mindre vand,” forklarer Mikkel, der dog stadig er interesseret i at finde ud af, hvordan de i RSR-teamet kan motivere gæsterne til at være en endnu større del af den miljøindsats, der omhandler oprydningen. Et af de steder, de allerede har haft held med at motivere gæsterne er på campingområdet Clean Out Loud.

“Altså vi har jo stor succes med sådan et område som Clean Out Loud, som Vallekilde Højskole arrangerer ude hos os, og det er en måde, hvor man får skabt en positiv miljøkultur i et område, der giver den del af byen, Roskilde Festival, en speciel identitet omkring miljøarbejde.”

Netop den succes, festivalen har haft med Clean Out Loud og det lignende område Silent And Clean, har fået Mikkel Sander og resten af det miljøelskende RSR-team til at lege med tanken om, at der en skønne dag vil være en overvægt af rene spots på festivalen – og så én svinesti.

“Det er jo sådan et tankeeksperiment, men vi siger, at i stedet for at have et område, som er Silent and Clean, så kunne man have et område, som var Dirty and Loud. Men det kommer an på, om vores deltagere også har lyst til det, og hvordan de har lyst til at bo i det.”

Selvom idéen blot er et tankeeksperiment, tyder noget på, at Roskilde Festival er et udmærket sted at eksperimentere med sådanne bæredygtige tanker. I hvert fald kan man på festivalens hjemmeside læse, at det i 2015 faktisk var hele 94% af publikum, der mente, at Roskildes arbejde med bæredygtighed er meget vigtigt, og 66% af dem, der mente, at festivalens fokus på miljø har haft “over middel afgørende betydning for deres valg af at tage på Roskilde Festival”.

“Det koster festivalen rigtig mange penge at lave den oprydning, der er, når gæsterne ikke tager deres udstyr med hjem, og dem ville vi faktisk meget hellere bruge på noget andet”

Der er dog især én udfordring, som festivalen kæmper med trods publikums overvejende positive indstilling over for de grønne initiativer.

“Hvis jeg skal pege på én ting, så er det efterladt campingudstyr. Affald er en af vores tre store CO2-syndere, og det er et meget stort ressourcespild, der sker hvert år, når der bliver efterladt så meget campingudstyr, som der gør. Og det er klart noget, vi godt kunne tænke os, at der blev lavet om på,” fortæller Mikkel Sander, der påpeger, at sortering af campingudstyret imidlertid ikke er nok, hvis det er det, man tror vil gøre den store forskel.

“Vi kan ikke sende folk ud og sortere det hele, og miljøgevinsten ligger altså heller ikke i en sortering. Det er bedre end ikke at gøre det, men miljøgevinsten ligger i, at det bliver taget med hjem og benyttet igen næste år. For det er jo glimrende materialer. Fine telte, fine soveposer, fine luftmadrasser, der bliver smidt ud hvert år. Miljøet er sådan set ligeglad med, om du rydder op til sidst eller undervejs. Det handler om, hvor meget der kan blive genbrugt, og recirkuleret. Det koster festivalen rigtig mange penge at lave den oprydning, der er, når gæsterne ikke tager deres udstyr med hjem, og dem ville vi faktisk meget hellere bruge på noget andet.”

Og så er der desuden et yderligt et problem med de mange luftmadrasser, der også efterlades, som indeholder det meget giftige stof PVC, der ikke må brændes.

“Vi kommer ikke til at sætte 10.000 frivillige ind som et festivalpoliti, der skal gå og kontrollere, at alle har ryddet op i deres lejre”

Så hvordan er det lige, at man får motiveret de svinene festivalgæster til at rydde op efter sig? Man fristes til at tro, at mange kommer på festivalen med netop den indstilling, at de denne ene uge på året må svine, lige så meget de vil. Det kan virke uoverskueligt at gå i krig med at ændre den adfærd, og det har Mikkel Sander og RSR-teamet egentligt heller ikke lyst til.

“Det er helt sikkert, at vi ikke kan gøre det her uden vores deltagere. Vi kommer ikke til at sætte 10.000 frivillige ind som et festivalpoliti, der skal gå og kontrollere, at alle har ryddet op i deres lejre. Det ville være noget underligt noget, og jeg synes også, at hvis man har lyst til at leve i en lejr, hvor man smider dåsetun på jorden, så er det også fint nok. Men jeg synes, at når festivalen er overstået, så er det, man måske kan sige: nu pakker vi lige det værste ned, og så tager vi det med hjem,” siger han og har et klart budskab: “Altså festivalen har selvfølgelig en oprydningsopgave, og den tager vi alvorligt, og den vil vi aldrig slippe udenom, men der er ingen grund til at efterlade et telt, der er i perfekt stand. Så kan man altså bruge pengene bedre på øl næste år.”

Skrevet af Nikoline Skaarup